02.12.2011 | Af: Kanal Hjørring
Tversted holder stort julemarked søndag
Klokken 12 mødes alle ved Nord-Elektric og følger nisserne gennem ”JULEBYEN” med Nordsøgarden i spidsen.
De forretningsdrivende i Tversted holder stort Julemarked på Klitgården søndag 4. december.
Klokken 12 mødes alle ved Nord-Elektric og følger nisserne gennem ”JULEBYEN” med Nordsøgarden i spidsen. Fladbåd, tog og hestevogn er med i optoget, hvor Julemanden naturligvis også er med.
Kl. 12-16 på KLITGÅRDEN underholder nissen børnene og uddeler slikposer. Sjov for børnene med ansigtsmaling. Traditionen tro bliver der serveret RISENGRØD MED SMØRKLAT, KANEL OG SØDT ØL.
Der vil være mange forskellige salgsboder blandt andet med brændte mandler, juledekorationer, julepynt, vin/øl og ost. Samt amerikansk lotteri.
Desuden vil en lokal fiskekok uddele smagsprøver. Der kan købes kaffe, glögg og æbleskiver. Juletræer kan købes for 60 kroner.
- På glædelig gensyn til store og små, lyder det fra de forretningsdrivende i Tversted.