Firmanavnet bliver i fremtiden Sæsing Tømrer og Snedker, ved Martin Vestergaard Sæsingvej 14 - 9830 Tårs.
Den 1. januar 2012 skifter tømrer og snedker firmaet Edmund Lauersen både navn og ejer. Firmanavnet bliver i fremtiden Sæsing Tømrer og Snedker, ved Martin Vestergaard Sæsingvej 14 9830 Tårs. Den 23-årige tømrer har været i virksomheden i syv år og han er udlært i firmaet. - Jeg har altid vidst, at jeg skulle være selvstænding, og nu kom chancen, og så slog jeg til, fortæller Martin Vestergaard. Efter 27 år som selvstændig tømrer og snedker vælger Edmund Laursen at trække sig tilbage og takke af. Tiden skal fremover bruges på mere fritidsbaseret sysler, måske motorcyklen skal luftes lidt oftere.
Det at trække sig tilbage er en stor beslutning, men Edmund har overvejet situationen nøje og er ganske tryg ved beslutningen Martin Vestergaard har været en del af Edmund’s hverdag gennem snart syv år, og det er en ganske naturlig ting, at det netop er Martin, der kommer til at drive firmaet videre.
Som Martin selv siger det, så ser han det som meget naturligt, at han efter flere års ansættelse i firmaet og Edmunds ønske om arbejdsmæssig at trappe ned, at gribe chancen og muligheden for at virkeliggøre drømmen om at blive selvstændig.
Martin tilbyder eksisterende samt nye kunder alt indenfor tømrer og snedkerarbejde, samt energirådgivning, så går folk med byggetanker, planer om udskiftning at vinduer eller et energitjek på boligen, ja så er Martin klar til at komme med et uforpligtende tilbud eller bare at tage en god snak.
- Vi har naturligt nok flest kunder i nærområdet, men vi har også kunder i Aalborg og andre steder i det nordjyske, fortæller Martin Vestergaard.
Såvel den kommende som den snart forhenværende ejer håber på at den tillid kunderne gennem mange år har vist Edmund gives videre til Martin. - Jeg skal gøre mig meget umage for at leve op til Edmund’s standard og yde samme kompetente service inden for vores håndværk, siger Martin.
Fra Edmund Laursens side lyder der en stor tak til alle kunder og forretningsforbindelser og et rigtigt stort og velment ”Held og lykke” til Martin. `