28.12.2011 | Af: Kanal Hjørring
Seje motionister på en frisk løbetur ved Tolne
Arrangementet blev løbet efter "vinterkarrusel principper", hvilket vil sige i et roligt tempo og med indlagte gåpauser.
En flok seje motionister snuppede onsdag formiddag en frisk løbetur og fik masser af motion og frisk luft - og alt det andet, der fulgte med i dette meget sociale løb.
Løbet startede med en sløjfe fra Tolne-Sindal-Tolne og dernæst en sløjfe Tolne-Dvergetved-Skærum-Dvergetved-Tolne med delvist sammenfald mellem ud-hjem ruter.
Hver sløjfe var cirka 21,1 kilometer, men det var dog også muligt at løbe en kortere tur på en blanding af asfalt-, grus-, mark- og skovveje med lidt bakker hist og her.
Arrangementet blev løbet efter "vinterkarrusel principper", hvilket vil sige i et roligt tempo og med indlagte gåpauser.
Vinterkarrusel er betegnelsen for en række lignende motionsløb, hvor alle er meget velkomne.