FOF Vendsyssel inviterer mandag 5. marts på Hjørring Bibliotek til et spændende foredrag om Herrerevolution.
Mandag 5. marts klokken 19 er der mulighed for via FOF Vendsyssel på Hjørring Bibliotek at opleve et spændende foredrag om; Herrerevolution - sådan får Du styrke, potens og power.
Det er et foredrag med Umahro Cadogan, der er sundhedsgastronom og forfatter til Køkkenrevolution kogebøgerne. I et oplæg til foredrag spørger han blandt andet: Vil Du være regnorm eller anakonda? Supermand eller en kælling med egne påmonterede tævepatter? Der er mulighed for at lære, hvad manden skal spise og leve, hvis han vil slippe sin indre Herkuless løs.
FOF Vendsyssel arbejder i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner og byder velkommen til foråret 2012 med en bred vifte af attraktive og spændende kurser, foredrag og kulturelle oplevelser. Sæsonens tilbud er tilrettelagt i samarbejde med de mange engagerede og kompetente undervisere, foredragsholdere og samarbejdspartnere, som tilsammen er FOF Vendsyssel. FOF Vendsyssel har flere end 100 lærere tilknyttet og afvikler fler end 500 kurser om året. Flere end 5000 borgere deltager i disse kurser. Ved siden af tilbydes også en række spændende foredrag, som cirka 2000 borgere følger. FOF Vendsyssel har endvidere syv seniorhøjskoler med cirka 500 deltagere.
Klik her for at læse mere om FOF Vendyssel og herunder tilmelding og tider.