Til jul skal vi naturligvis synge de gamle folkekære salmer. Men sådanne siger måske ikke så meget til mennesker, som har ondt i livet.
Det gør derimod to knap så folkeligelige julesalmer, som er skrevet af henholdsvis præsten Hans Aldolf Brorson, der i 1732 skrev salmen ”Den yndigste rose er funden” og præsten J. Chr. Hostrup, der i 1881 skrev salmen: ”Julebudet til dem, der bygge”.
De to salmer vil jeg derfor ved en Stillegudstjeneste som alle kan deltage i, sætte fokus på. Samtidig vil jeg ved gudstjenesten fortælle om, hvordan disse to præster selv oplevede det at miste, sørge, savne og på anden måde lide. Den utraditionelle gudstjeneste med sindsro, eftertanke, stilhed og mulighed for forbøn finder sted søndag 18. december klokken 19 i Tårs Baptistkirke.

I det første vers i Hostrups salme hedder det:

Julebudet til dem, der bygge
her i mørket og dødens skygge,
det er det lys, som, aldrig slukt,
jager det stigende mulm på flugt,
åbner udsigten fra det lave,
trøster mindelig mellem grave.

For mig ser det ud som om, at de fleste folkelige julesalmer ikke kommer med trøst til sørgende og lidende. De taler nemlig hovedsalig om freden, fryden og glæden.
De giver derfor ikke et klart billede af, hvordan verden ser ud for mange. Men det gør Hostrup med sin salme. For han havde selv oplevet, hvordan sorgen og savnet blev forstærket i juletiden.
Det år han skrev salmen, havde han på grund af sygdom måtte holde op som præst. Men han havde også på anden vis prøvet at leve ”i mørket og dødens skygge”.
Han havde nemlig måtte begrave sin første kone samt tre børn fra sit andet ægteskab. Så han kendte til det ved juletid at sørge og savne. Men han kendte også til det at blive trøstet, når han besøgte gravene.

VI LAMMES AF FRYGT
Mange rammes ligesom hyrderne på marken af en stor og væmmelig frygt. Men det er ikke altid engle og det himmelske lys, som får mennesker til at blive bange.
Nogen gange er det verdensbegivenhederne, som fremkalder frygten. Ifølge pressen, blev mange efter den 11. september så bange, at de ikke mere tør flyve.
Andre rammes af stor frygt på grund af egen svaghed, eller fordi en eller flere af deres kære har gjort eller gør noget forkert imod dem. Hvad skyldes din angst? Hvilke ting er det, der skaber frygt i dit liv? Er du klar over, at Gud vil tage sig af din frygt, hvad den end skyldes?
I vort fællesskab er vi tre præster, der gerne vil både tale med dig og bede for dig, hvis du ønsker det. I Luk. 2,10-11 hedder det:

Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser.

JULEGLÆDE TIL GRÆDENDE
I Peters Jul er det kun de søde og artige, som får julegaver af Julemanden. Men sådan er det ikke med den gave, som Gud har til os.
Den er til os alle, hvad enten vi er onde eller gode. Gud har sendt sin Søn her ned til vor jord. Ifølge en nytestamentlig salme, som vi finder i Fil. 2, så gav Jesus også selv afkald på det at leve højt hævet over livets fortrædeligheder i Guds nærhed. I stedet tog han en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig.
Det var noget af en ydmygelse for Guds Søn, at blive født i en stald og at dø på et kors. Men fordi han gjorde det, så er han nu verdens frelser, som kan komme dem til hjælp, som savner, frygter og græder. Men han kan også komme dem til hjælp, som selvforskyldt eller uforskyldt er kommet til at leve på livets skyggeside.
Der er meget her i verden vi ikke forstår. Men vi kan komme til Gud med vore nederlag, vor sorg, vort savn, vor frygt, vor smerte, vore tårer og vore mange spørgsmål. I den før omtalte salme af Hostrup, skriver han i sidste vers:

Julebudet til dem, der græde,
det er vældet til evig glæde.
Glæd dig da kun du menneskesjæl,
stinger end ormen endnu din hæl.
Favn kun trøstigt, hvad Gud har givet,
løft dit hoved og tak for livet!

Glædelig jul til alle!