Nu er det nu muligt at overnatte gratis i 145 statsskove over hele landet.
Muligheden for gratis teltslagning i statsskovene er udvidet. Således er det nu muligt at overnatte gratis i 145 statsskove over hele landet. Formålet er at give danskerne en stor naturoplevelse ved at overnatte under trækronerne og vågne til naturens lyde.
Fra Fanø til Rø Går turen til det sydfynske kan man gratis slå teltpløkkerne i Komtessens Plantage i Svanninge Bakker, højt mod nord i Aalbæk Plantage, mod vest i Fanø Plantage eller mod øst i Rø Plantage på Bornholm.
Mulighederne øget Mulighederne for at slå sit telt op er fra i år blevet øget fra 87 til nu i alt 145 skove. Ordningen gælder kun Naturstyrelsens arealer og ikke i private skove.
Få regler Reglerne for fri teltning er ganske enkle: Man må have 1 overnatning samme sted med højst 2 telte ad gangen og højest 3-personers telte.
Det er gratis, og man behøver ikke at spørge om tilladelse først. Teltet skal være uden for synsvidde fra bygninger, campingpladser og bilveje. Brug af feltkøkken må kun ske, hvis man bruger stormkøkken som eks. Trangia. Åben ild er kun tilladt på bålpladser, som er indrettet i nogle af skovene. Efter endt brug skal man - som enhver skovgæst - naturligvis rydde op efter sig og tage sit affald med. Muligheden for overnatning i telt i Naturstyrelsens skove blev indført i 30 udvalgte statsskove tilbage i 2004. Udover fri teltning findes der også andre muligheder for gratis overnatning i de statsejede naturområder, f.eks. lejrpladser og primitive overnatningspladser.
Find skovene med fri teltning På Udinaturen-kortet kan du i kategorien "overnatning", under "fri teltning", se et kort over de 145 statsskove hvor der er fri teltning. På samme side kan du også finde mange andre oplysninger om naturoplevelser over hele landet.