Gør Kanal Hjørring til min startside
Støtter Kanal Hjørring:
20.01.2012 | Af: Kanal Hjørring

Musikalske unge bag uropførelse af en myte


Myten om Barden ved Kong Arthurs Hof sat i musik af unge fra Hjørring og Hirtshals.


 

Gennem hele efteråret har elever fra Hjørring Musiske Skole og skolekor fra Muldbjergskolen og Hirtshals Skole arbejdet med komponisten Kuno Kjærbye.

Sammen har de skabt værket ”Jagt og Forvandling”, som er en genfortælling af den keltiske myte om Taliesin – Barden ved Kong Arthurs hof.

Fredag 27. januar og og lørdag 28. januar  får alle mulighed for at høre resultatet ved en uropførelse på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals og Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring.

Værket henvender sig til alle og er en spændende blanding af toner inspireret af både irsk folkemusik og mere klassiske og moderne toner.

Projektet er blevet gennemført takket være et tilskud fra Kunstrådets Huskunstnerordning og derudover har både den musiske skole og de to folkeskoler lagt timer og ressourcer i det. Kunstmuseet og Nordsøen Oceanarium støtter ved at lægge deres flotte lokaler til.

På scenen ved uropførelsen af ”Jagt og Forvandling” sidder et ensemble af talentelever fra Hjørring Musiske Skole med klaver, slagtøj, blæsere og strygere. Dertil kommer skolekorene fra Muldbjergskolen og Hirtshals, og endelig kommer der en strygergruppe fra Hvidovre Musikskole, hvor Kuno Kjærbye arbejder til daglig.

Projektet har kørt siden september, og undervejs har der været workshops, komponistseminarer og prøver for de ensembler, der skal opføre værket.

Musikskoleleder Christian Larsen har selv medvirket i processen som medspillende instruktør: ”Det har været utroligt spændende at opleve de unge engagere sig i både de skabende og udøvende processer. Flere af dem har foldet sig ud som komponister, og et par af eleverne har endda sat sig så kraftigt et fingeraftryk på værket, at de nu bliver nødt til at melde sig ind i Koda…!” (Komponisternes rettighedsorganisation).

Formålet med huskunsterprojektet ”Jagt og Forvandling” har været at give de medvirkende børn og unge oplevelsen af en skabelsesproces, som rummer både komponerende og intuitive træk. Eleverne er blevet trænet i at afkode overleveringens symbolsprog og har omskabt det til musikalske temaer og byggeklodser.

”Grænserne mellem den skabende og udøvende proces har gennem hele projektet været flydende. For at finde frem til det rette udtryk, er komponisteleverne nødt til at blande sig i musikernes håndtering af deres instrumenter. Men omvendt har musikerne heller ikke kunnet lade være med at blande sig i komponisternes arbejde”, udtaler Christian Larsen, som konstaterer at flere af de elever, der meldte sig som musikere pludselig også er blevet komponister.

I slutningen af december har komponisten Kuno Kjærbye finpudset ”Jagt og Forvandling”, og han har skrevet stemmer ud til musikere og kor. I januar er der blevet øvet flittigt på værket, som stadig er dugfrisk, når det uropføres

• Fredag den 27/1 kl. 16.30 på Nordsøen Oceanarium, Hirtshals
• Lørdag den 28/1 kl. 14.00 på Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring

Der er gratis adgang til koncerten, men da der specielt på kunstmuseet er et begrænset antal pladser, anbefales det at hente eller forudbestille billetter hos Hjørring Musiske Skole ● tlf. 7233 4344 ● mail denmusiske@hjoerring.dk



 


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Hjørring

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 112 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Seneste kommentarer

14:16 11-02-2012 : Tommy Høj, Hirtshals
15:54 03-02-2012 : Jesper Hansen,
17:26 24-01-2012 : Jonna Fals,
12:10 22-01-2012 : mette brath, hjørring
21:22 17-01-2012 : Kurt Berg, Bindslev
19:39 17-01-2012 : Kurt Berg, Bindslev
12:30 16-01-2012 : Preben Andersen, Hirtshals
00:05 15-01-2012 : carsten sommer,
11:30 08-01-2012 : Jane Mikkelsen,
23:28 07-01-2012 : Preben Andersen, Hirtshals
15:46 03-01-2012 : Henrik Hansen, Vrå
08:30 02-01-2012 : Niels V. Skipper Petersen, Hirtshals
19:36 01-01-2012 : Anders Finn Madsen, Hirtshals
11:02 26-12-2011 : Tommy Høj, Hirtshals
18:09 24-12-2011 : Kirsten Bombæk,

BY-Portaler i Hjørring kommune

Links

Flere nyheder





Indlæser nyheder