Alle i Hirtshals skoles 7. klasse C er engageret i projektopgaven. Eleverne arbejder på kryds og tværs af grupper i researchfasen frem mod projektopgavens færdiggørelse og fremlæggelse. Foto: Hasse Boe

Matematik, sprog og naturfag er vigtige i 7. klasses læring. Men også evnen til at undersøge et emne til bunds, i bøger, på internetbaser og ved interviews er vigtige elementer i modningen af 13-14-årige. På Hirtshals skole er 7. C i fuld gang med projektopgaver som gruppearbejde med rusmidler som overordnet emne.

Vi kigger indenfor i 7. klassen ved første fremlæggelse af syv projektopgaver med 3-4 deltagere i hver. Natjha, Sofie, Frederik og Jens Peter har deres pc med power point klar, er velforberedte og skiftes til at stå frem, performe og præsentere deres spændende interviews med tidligere misbrugere af rusmidler, egne tekster og resultater af deres undersøgelser af deres delemne ”Et liv med stoffer”.

Dansklærer Jane Jensen og matematiklærer Joan Lindgreen er også velforberedte med fortrykte skemaer, der sikrer struktur i gruppernes arbejde. Her har grupperne på forhånd udfyldt arbejdsspørgsmål, skrevet deres problemformulering, produktbeskrivelse og kildebeskrivelser. Det er f.eks. google, wikipedia, brochurer om hash, heroin og extacy samt navne på interview-personer. Elevgrupperne beskriver også materialer og audiovisuelle midler til brug under fremlæggelsen.

Projektopgaver fører til afgangsprøver i 9. klasse, hvor elever skal have opøvet deres kritiske sans, opfylde kravene til indholdsrige produkter og pæne fremlæggelser af resultaterne. Derfor bliver eleverne allerede i 7. klasserne i Hirtshals skole ”klædt på” til udfordringerne, f.eks. at lave disposition til problemformuleringen, som sikrer læring gennem udviklende processer. Lærerne Jane Jensen og Joan Lindgreen har instrukser til problemformulering i 7. C på et fast skema:

Værktøjerne består af fire dele: Indsamling af facts og data typisk med hvem-hvad-hvor spørgsmål. Mulige forklaringer og årsager typisk med hvorfor-spørgsmål. Vurdering af data og gruppens holdning til problemstillingen med spørgsmål af typen: Er det godt eller skidt, at? Fjerde del er gruppens forslag til løsning eller forbedring af tingenes tilstand ud fra spørgsmål af typen: Hvad kan der gøres? Hvad skal der gøres? Hvem kan gære det?

Udfyldte skemaer og eftertænksomhed er en god støtte til grupperne i 7. C. Natjha, Sofie, Frederik og Jens Peter klarer sig godt på scenen ved katederet. De performer fint hver for sig, og supplerer hinanden flydende. Men et kiks undgås sjældent i gruppefremstilling. I 4-mandsgruppen her er kikset, at misbruger-interviewet ikke er uploaded. Der er ingen lyd igennem. Men Jens Peter får lynhurtigt rettet fejlen, og så kører power point showet og den personlige fremstilling igen usædvanligt flot i betragtning af, at 13-14 årige står bag projektopgaven.

”Jane er som dansklærer den rutinerede ræv i vores projektopgaver. Hun har i årevis udviklet elevernes evner til problemformulering, undersøgelser og gruppearbejde. Nu er jeg så med som matematiklærer her i 7. C, og jeg er glad for at være med til at udvikle elevernes kompetencer i projektopgaver, siger Joan Lindgreen.

To lærere er nødvendigt til projektopgaver med problemformuleringer, hvor Joan Lindgreen og Jane Jensen konstant er i ilden i 7. C med 24? elever. De syv grupper med 2-4 elever er sat sammen med lodtrækning, så børnene lærer alsidigt samarbejde. Delemner om rusmidler og misbrug er diskuteret igennem i grupperne efter grundig brainstorm indbyrdes samt inspiration, vejledning og sparring med lærerne.

Klassekammeraterne er koncentrerede under en fin fremlæggelse og har ingen ekstra spørgsmål. Men gruppen med Natjha, Sofie, Frederik og Jens Peter får ikke ro efter hårde dage med projektopgaven. Jane Jensen stiller kritiske spørgsmål til processen, til opgavens indhold og resultatet. Samtidig holder Joan Lindgreen skarpt øje med lærernes facitliste med fire hovedpunkter: Arbejdsproces, fagligt indhold, produkt og fremlæggelse.

”Jeg noterer under fremlæggelsen, om arbejdsprocessen viser fordybelse, selvdisciplin og selvstændigt overblik. Viser gruppen viden, tværfaglighed og dokumenterede iagttagelser? Er produktet præget af faglighed, kreativitet og viden? Og for det fjerde: er fremlæggelsen veldisponeret, velforberedt og sikker med fin fordeling af gruppeopgaver? Og går budskabet klart igennem med gruppens valgte virkemidler og udtryksform?,” forklarer Joan Lindgreen.

”Den første fremstilling er ok. Vi får mere viden om misbrug af stoffer efter et bredt og nuanceret valg af kilder. Der er huller, som vi påpeger sammen med forbedringsforslag. Og der kommer flere tværfaglige projektopgaver i 7., 8. og 9. klasse frem til afgangsprøven, hvor grupperne i sagens natur skal arbejde selvstændigt. Lige nu implementerer vi projektopgavens arbejdsmetoder, som er vigtige redskaber for udvikling af elevernes almenviden, deres kritiske sans og samarbejdsevne senere i livet. Vi glæder os med eleverne over aha-oplevelser i 7. C. Klassen arbejder godt,” konkluderer de to projektlærere, Jane Jensen og Joan Lindgreen.

Fakta om lærerne Joan og Jane
Navn: Joan Lindgreen, født 1972, gift med Rene, murer, og bor i Bindslev med parrets to børn, 4-årige Kirsten og 1-årige Lillian
Lærer fra Hjørring Seminarium 2004, linjefag: matematik, biologi, fysik og sløjd.
Job: Bindslev skole 2004 og siden 2005 Hirtshals skole. Underviser i overbygningen i linjefagene
Fritidsinteresse: børn, familie og vand-aerobic.
Navn: Jane M. K. Jensen, født 1967, bor med sin mand og to teenagebørn i Hjørring
Læreruddannet Hjørring Seminarium 1994, lærer på Hirtshals skole siden 1995. Underviser i overbygningen i humanistiske fag, er skolebibliotekar og arbejdsmiljørepræsentant siden 2001

Læs også artikel fra sept. 2011 om lærer Jane Jensen bl.a. på www.hirtshals.skolecenter.dk

Tekst og fotos: Hasse Boe
mail@hasse-boe.dk