09.12.2011 | Af: Kanal Hjørring
Hjørring Frisørlaug samler mange medlemmer
Der er et godt sammenhold og mange kreative mennesker i hårkunstnernes lokale forening, der overskrider grænser.
Det lokale frisørlaug arrangerer og deltager jævnligt i mange spændende og udviklende arrangementer, og stor faglighed dyrkes også fint sammen med et godt socialt og festligt sammenhold - som ved julefrokosten på Hjørring Kro onsdag aften.
Det lokale laug er medlem af Dansk Frisørmesterforening, som gør rigtig meget for sine medlemmer.
Bestyrelserne samarbejder hele tiden bedst muligt for at gøre faget så stærkt som muligt.
I forbindelse med julefrokosten på Hjørring Kro fik frisørerne masser af inspiration med hjem til juletravlheden i salonerne - og de deler gerne julens mode med alle.