01.02.2012 | Af: Henrik Hansen
Få hjælp til Borger.dk og NemID på biblioteket
På Hjørring Bibliotek vil der 8. februasr og 22. februar fra kl. 10-12 og fra kl. 14-16 være mulighed for at få en grundig introduktion til www.borger.dk og hjælp til at komme i gang med at anvende NemID.
Biblioteket afholder i samarbejde med kommunens Borgerservice en workshop, hvor du kan få hjælp og personlig vejledning, samt en guidet rundtur på forskellige offentlige hjemmesider som fx www.borger.dk, www.skat.dk og www.sundhed.dk – alt efter ønske.
www.borger.dk er din indgang til hele det offentlige Danmark. På borger.dk finder du information og selvbetjening fra kommuner, regioner og stat. Hvis man har et nøglekort til NemID, så medbring dette – tag ellers gyldigt pas eller kørekort med, så kan du få en NemID.
Samme introduktionskursus holdes 29. febrauar fra kl. 13.30-15.30 på Hirtshals Bibliotek.
Tilmelding er nødvendig og skal foregå til det enkelte bibliotek. Hjørring Bibliotek har tlf. 72334800 og Hirtshals Bibliotek har 72334850.