Gør Kanal Hjørring til min startside
Støtter Kanal Hjørring:
25.01.2012 | Af: Kanal Hjørring

Borgmesteren er ked af fyringer i Hirtshals


Arne Boelt ærgrer sig over, at Wärtsilä afskediger 50 medarbejdere i Hirtshals og flytter firmaet til en anden kommune.



 

Hjørring Kommunes Borgmester Arne Boelt (Soc.Dem.) ærgrer sig over nyheden om, at Wärtsilä afskediger 50 medarbejdere i Hirtshals og flytter firmaet til en anden kommune, skriver TV2/Nord. 
Borgmester Arne Boelt (Soc.Dem.) synes, at Hjørring Kommune er hårdt ramt, når det gælder arbejdspladser. Senest har værftet Wärtsilä tirsdag meddelt, at man har valgt at afskedige 65 medarbejdere. 50 af de stillinger er fra værftet i Hirtshals. Samtidig har firmaet besluttet sig for at flytte produktionen ud af Hjørring Kommune til Aalborg.

- Jeg er selvfølgelig træt af, at der igen er fyringer. Det er ikke lang tid siden, vi sidst var ramt, siger Arne Boelt.

Borgmesteren henviser til, at mejeriet Arla i sidste uge besluttede at lukke Hjørring Mejeri og flytte produktionen til Taulov. Når det sker i 2013 mister 106 medarbejdere i Hjørring deres arbejde.

- Det regner ned over os. Vi skal åbenbart til at leve af noget andet, end vi hidtil har levet af, siger borgmesteren.

- Når vi taber arbejdspladser i et omfang, som det vi ser nu, så er der også en del, der flytter fra kommunen. Det betyder meget for den kommunale økonomi, og det betyder rigtigt meget for os, siger Arne Boelt til TV2/Nord.

Borgmesteren håber på, at man i fremtiden kan arbejde med andre erhverv på Hirtshals Havn. Han nævner både off shore-virksomhed og fiskeopdræt på land som mulige nye erhverv i byen.

Men fiskeopdræt er en pladskrævende form for virksomhed, der ifølge Arne Boelt kræver en ændret infrastruktur med en ny omfartsvej på havnen i Hirtshals.

Derfor vil Borgmesteren nu tage situationen i Hjørring Kommune op med Transportminister Henrik Dam Kristensen (Soc.Dem.), når han om få dage besøger kommunen for netop at drøfte Hirtshals havn.

- Jeg har ikke mistet modet. Jeg er rigtigt optimistisk over de aktiviteter, som vi ser i og på havnen. Men vi har behov for hjælp i forhold til at gøre havnen klar til de ting, der kan laves i Hirtshals i fremtiden, siger Arne Boelt.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Hjørring

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 331 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Seneste kommentarer

14:16 11-02-2012 : Tommy Høj, Hirtshals
15:54 03-02-2012 : Jesper Hansen,
17:26 24-01-2012 : Jonna Fals,
12:10 22-01-2012 : mette brath, hjørring
21:22 17-01-2012 : Kurt Berg, Bindslev
19:39 17-01-2012 : Kurt Berg, Bindslev
12:30 16-01-2012 : Preben Andersen, Hirtshals
00:05 15-01-2012 : carsten sommer,
11:30 08-01-2012 : Jane Mikkelsen,
23:28 07-01-2012 : Preben Andersen, Hirtshals
15:46 03-01-2012 : Henrik Hansen, Vrå
08:30 02-01-2012 : Niels V. Skipper Petersen, Hirtshals
19:36 01-01-2012 : Anders Finn Madsen, Hirtshals
11:02 26-12-2011 : Tommy Høj, Hirtshals
18:09 24-12-2011 : Kirsten Bombæk,

BY-Portaler i Hjørring kommune

Links

Flere nyheder





Indlæser nyheder