En projektgruppe i 7. C på Hirtshals skole jagt efter spørgsmål og svar i projektopgaven ”Et liv med stoffer”. Fra venstre ses Sofie, Jens Peter, Natjha og Frederik. Foto: Hasse Boe
Natjha og Jens Peter laver power point fremlægning om stofmisbrug i gruppe sammen med Sofie og Frederik i 7. C
Projektopgaver, problemformulering og produktfremlæggelse er dagligdags opgaver i skolens ældste klasser, på universiteter og på andre højere læreanstalter. Men allerede i 7. klasse på Hirtshals skole prøver eleverne i øjeblikket projekt-samarbejde med populære og lærerige oplevelser. Rusmidler er det fælles udgangspunkt i godt en uges arbejde. Efter brainstorm, planlægning og research ender projektet med fremlæggelse i små grupper. Men også de enkelte elever bliver klogere på rusmidler, på samarbejde og på kilder til løsning af deres projektopgaver.
”Vores delemne hedder ”Et liv med stoffer” efter en brainstorm, hvor alt fra snifning, hash, extacy og hårde stoffer har været i spil. Resultatet er så den menneskelige vinkel, der omfatter alle mulige rusmidler,” siger Natjha fra 7. C på Hirtshals skole.
”Vi har brugt både internet, bøger og interviews med tidligere stofmisbrugere for at fordybe os i misbrug af rusmidler. Det lærer man meget af. Vi lærer også meget af uenigheder om projektopgavens udgangspunkt, fokusområder og fremlæggelse undervejs. Og vi lærer at samarbejde godt, fordi vi nødvendigvis må nå frem til et fælles resultat,” siger Jens Peter fra 7. C
Lærer problembaserede opgaver I en 4-mands gruppe i 7. C i ugen op til 1. december på Hirtshals skole har Natjha og Jens Peter skrevet spørgsmål til delemnet frem mod problemformulering. Natjha og Jens Peter har også skrevet tekster til power point fremlæggelsen. De to andre i gruppen, Sofie og Frederik, har holdt styr på skrivning til lærernes faste formular i projektopgaver, der leder 7. klasse grupperne på vej. Alle fire i gruppen har deltaget aktivt i problemformuleringen om bekæmpelse af stofmisbrug. 4-mandsgruppen er også fælles om planlægning af deres opgaves fremlæggelse.
Natjha, Jens Peter, Sofie og Frederik er i 4-mandsgruppe efter lodtrækning. Det sikrer, at alle drenge og piger i projektopgaver i 7. klasse udvikler talent til samarbejde både med børn, de er uenige med, og børn, de normalt deler synspunkter og interesser med.
Natjha, Jens Peter, Sofie og Frederik er meget forskellige. Sofie og Frederik har hver deres interesser. Nathja er spejder i fritiden og dyrker ikke sport. Jens Peter, derimod, elsker mere energisk fysisk aktivitet i rollespil og boldspil.
”Jeg har gået på Ulvkærskolen i 0. til 5. klasse, men på grund af mobning skiftede jeg til Tornby skole i 5. og 6. klasse. Problemet har været, at jeg har været overvægtig. Det er jeg ikke længere, og min medfødte stædighed har jeg også lært at styre. Det betyder, at samarbejdet med mine klassekammerater går bedre her i 7. klasse i Hirtshals skole. Og jeg synes, at projektopgaver er gode til at få forskellige børn i klassen til at arbejde sammen,” siger Jens Peter.
Research og god lærerstøtte ”En række arbejdsspørgsmål lavet undervejs gør vores samarbejde og opgaven lettere. Vi har undersøgt omfanget af stoffer og misbrugere, undersøgt hvad pårørende kan gøre, og hvad stofmisbrugere gør og siger selv. Vi har undersøgt, hvad stoffer koster, og hvor mange penge en misbruger betaler for stoffer om året. Det er skræmmende resultater, og selv om vi er nysgerrige, så har vi vist alle mistet lysten til selv at eksperimentere med stoffer,” siger Natjha.
Natjha og Jens Peter er glade for deres to lærere i projektopgaven om rusmidler. 7. C har til dagligt Joan Lindgreen i matematik og har i år arbejdet godt med koordinat-systemer og arealmåling af cirkler, firkanter og andre former. Dansklærer i 7. C er Jane Jensen, og hun har engageret eleverne meget med at lære dem hurtiglæsning, lært dem at gå tæt på H. C. Andersens eventyr om ”Fyrtøjet” og fortælle om det typiske folkeeventyr. Her er faste elementer med tre udfordringer, som gerne skal klares, for at eventyret kan ende lykkeligt.
Natjha og Jens Peter føler sig i 4-mandsgruppen og projektopgaven godt støttet af både dansklærer Jane Jensen og matematiklærer Joan Lindgreen. Lærerne er dygtige og hjælpsomme. De fortæller ikke præcis, hvordan vil skal gøre, men de viser veje, støtter og inspirerer os til selv at komme videre, fastslår de to klassekammerater i en pause i projektopgaven, mens de to andre i 4-mands gruppen, Sofie og Frederik, printer opgaven og retter power point show klar til morgendagens fremlæggelse.
Fremlæggelsen og samarbejdet med elever og lærere i 7. C på Hirtshals skole vender vi tilbage til i en kommende reportage.
Fakta om Natjha Navn: Natjha Horne, født 1997, bor i Hirtshals med forældrene Helle, social- og sundhedsmedarbejder, og Allan, Brandstationsleder Skolegang: 0.-6. klasse Ulvkærskolen, fra 7. klasse. Hirtshals skole Fritidsinteresser: spejder og skolearbejde
Fakta om Jens Peter Navn: Jens Peter Seitz, født 1998, bor i Horne hos sin mor, Lone, sekretær i Hjørring kommune, og i Hjørring hos sin far, Dirk Seitz, blikkenslager med job i fiskeindustrien, Skolegang: 0.-5. klasse Ulvkærskolen, 5.-6.. klasse i Tornby skole, fra 7. klasse: Hirtshals skole Fritidsinteresser: badminton i Tornby og rollespil i Bagterp og Tornby
FOTO: Hirtshals skoles 7. klasse C arbejder på kryds og tværs af grupper i researchfasen frem mod projektopgavens færdiggørelse og fremlæggelse. Hele ugen har eleverne deres dansklærer og matematiklærer til højre i billedet at støtte sig til. Foto: Hasse Boe
FOTO: En projektgruppe i 7. C på Hirtshals skole jagt efter spørgsmål og svar i projektopgaven ?Et liv med stoffer?. Fra venstre ses Sofie, Jens Peter, Natjha og Frederik. Foto: Hasse Boe