23.12.2011 | Af: Kanal Hjørring
FC Hjørring: Sponsorplan redder fodboldklubben
- Både kommunen og mange andre kan godt se ideen i, at vi bevarer et 1. divisions fodboldhold i Vendsyssel, siger formand.
Formandens optimisme er styrket, efter at byrådet i Hjørring onsdag aften besluttede at give den nordjyske 1. divisionsklub 250.000 kroner årligt i sponsorstøtte de næste tre år, skriver P4Nordjylland.
Samdig kommer flere og flere sponsorer til i den plan, der inklusive kommunens sponsorat skal skaffe klubben mellem 1,5 og 2 millioner kroner om året - ud over de sponsorater, FC Hjørring i forvejen har.
Arbejdet endnu ikke fuldendt
- Direktør Jacob Krüger, jeg selv og resten af bestyrelsen vil sørge for at sejle skuden den rigtige vej, forsikrer formand Henrik Stoksted Sørensen.
Arbejdet med at finde flere sponsorer fortsætter hen over jul og nytår, og Henrik Stoksted Sørensen tror på, at det nok skal lykkes at komme i mål.
- Både kommunen og mange andre kan godt se ideen i, at vi bevarer et 1. divisions fodboldhold i Vendsyssel, siger han.