Jørn Jeppesen kommer til fodboldklubben fra Nordjysk Lift.
Fodboldklubben FC Hjørring har fra årsskiftet ansat Jørn Jeppesen som salgschef. På klubbens hjemmeside oplyses følgende: Jørn kommer fra Nordjysk Lift og skal lede og hjælpe vores salgsorganitation med nye tiltag og servicere vore mange samarbejdspartnere. Gennem sit tidligere virke, som bla. salgsdirektør hos Aalborg DH samt salgschef på den tidligere PGA ejede Scanplan Tour i Danmark har han en stor erfaring og et godt kendskab til erhvervslivet i Nordjylland. Vi håber og tror at vores salgsteam er så godt rustet, at vi også fremover kan løse de opgaver der måtte komme. Vi håber I vil tage godt imod vores nye tiltag og ønske Jørn velkommen!
Spillerne møder ind på mandag FC Hjørring-spillerne møder ind på mandag 9. januar efter velfortjent juleferie. Dagen starter med et træningspas på kunstgræsbanen i Hjørring kl. 16-17.30, hvorefter der holdes et møde bagefter. Efter mandagens træning i Hjørring vil spillerne fortsætte resten af deres vintertræning i henholdsvis Hirtshals, på deres kunstgræsbane, og i Brønderslev til styrketræning. Den første uges træning vil derfor være træning på kunststofbanen i Hirtshals tirsdag, torsdag og lørdag, samt styrketræning i Brønderslev onsdag og fredag. derudover vil der være træningskamp torsdag den. 9. februar mod AGF i Aarhus, lørdag den. 18. februar mod Vejle Boldklub Kolding i Vejle og lørdag den. 25. februar mod Thisted FC i Thisted.