Familieterapeuterne Kirsten B. Nielsen og Mohammad Daneshjou fra henholdsvis Hjørring og Frederikshavn arbejder tæt sammen om at rådgive par og familier. Det gør parret i deres virksomhed RelationsCenter Nord på Åstrupvej 10 i Hjørring, hvor der er fred og ro til at tale om og sammen løse op for problemerne.
Det er alt det, der foregår mellem os der har virkelig værdi. Mennesket er et socialt væsen, men nogle gange er kontakten ikke hensigtsmæssig, og det kræver derfor ekstra energi og lyst til at involvere sig i løsninger.
Når vi hver især forstår at aktivere egne ressourcer i samværet med familien, kollegaen og vennerne, har vi i fællesskab evnen til at løse konflikter og skabe positive fremtidsbilleder.
Det er filosofien bag vores virksomhed og den metode, vi kan tilbyde vores kunder.
Baggrunden for vores virksomhed er, at vi oplever, at familier, professionelle behandlere i kommunerne og institutionerne har brug for nye veje at gå, når hverdagens problemer skal løses.
Vi tror på, at løsningerne skal findes i relationerne mellem os. Dette indebærer måden vi taler sammen på, de aftaler vi har med hinanden og den tryghed vi sammen kan etablere.
Læs mere på hjemmesiden: www.relationscenternord.dk